“SELV EN REJSE PÅ TUSIND MIL BEGYNDER MED ÉT SKRIDT”.
Digitalkameraet er blevet hvermandseje og flere og flere kaster sig ud i fotografiets verden, og fotografering bliver aldrig kedeligt, når man først har fået interesse for faget. Der er altid noget nyt, man kan lære, og en ny udfordring, man kan kaste sig ud i.
Måske har du udstyret, men mangler et skub? Måske er du den mere erfarne fotograf, der gerne vil kende dit digitale kamera bedre. Måske vil du bare udfordre dig selv med noget nyt i et kreativt fotografisk fællesskab.
Vores workshops er intensive, kreative og spændende, og på alle workshops lægges der vægt på praktiske opgaver i et miliø, i en kultur eller i naturen, hvor den aktive fotograf skaber sine billeder.
Hvis I er en gruppe som har et specielt ønske, arrangere jeg gerne en workshop/fotorejse. Lad mig høre fra dig.
HAVØRNE OG HVALER I NORDNORGE
HAMBORG - FOTOTUR TIL NORDEUROPAS VENEDIG
En energisk storby med sin helt egen karakter.

ISTANBUL - HVOR VEST MØDER ØST
Tag med på en intensiv, kreativ og spændende fotoworkshop til Istanbul – en storby, både kulturelt & religiøst, en megaby under konstant forandring og fuld af forunderlige kontraster. Kristne, muslimer, jøder, kvinder i burka, børn i skoleuniform, fulde fodboldfans. Vestlig standard, luksus og noget, der minder om ulandsforhold.
Istanbul er indbydende og åben. Her lever forskellene side om side med hinanden. Istanbul kan være mindst lige så romantisk som Paris, lige så travl som London eller storbyagtig som New York, og kunsthistorisk byder den på lige så meget som Rom. Istanbul er et fotografisk eventyr.
Se fotos fra ISTANBUL

ISLAND - KONTRASTERNES LAND
På denne fotorejse tager vi dig til de bedste fotografiske lokaliteter på det nordlige & nordøstlige Island. Mægtige vandfald, dybe fjorde, storslåede fjelde, varme sprudlende kilder, sorte eller mosbegroede lavamarker samt barske, fascinerende og fuglerige kystlandskaber mod det nordlige ishav.
Se fotos fra ISLAND